Gran og fyr

Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents

    Gran

    Navnet gran findes i kilder helt tilbage fra 1400-tallet. Der har været mange bud på hvorfra navnet gran stammer. En teori siger at gran er afledt af det oldnordiske ord ”gron”, som betyder overskæg. Det kan være fordi grenkransene der udgår fra træstammen, ligner overskæg. Navnet gran er samtidig beslægtet med ordet ”grannr” som betyder fin, tynd eller spids. Du har måske hørt udtrykket at være granvoksen, det betyder, at man er slank og høj som en gran. Nåletræer er stedsegrønne, hvilket betyder det holder sin grønne farve hele året rundt. Undtagen lærk, som er det eneste danske nåletræ, der taber nålene hvert år.

    Nåletræer er unikke på den måde at de har han- og hunblomster på samme træ. 

    Koglerne er hunblomster med frø og hanblomsterne har pollen. Du kan for øvrigt spise hanblomsterne mens de stadig er faste. De smager mildt og er saftige.

    Advarsel: Taks er i nåletræsslægt og er giftig.

    De spæde nåleskud, kaldes årsskud og er de mest interessante i denne sammenhæng, da de er spiselige, aromatiske og sprængfyldt med vitaminer. 

    Jeg vil dog lige nævne at det er harpiksen man finder i kogler og nåle som giver granfamilien dens karakteristiske duft og smag af gran. Hovedbestanddelen i harpiks er terpener og gummi. Det er terpenerne der udgør nåletræernes æteriske olier. 

    Rå, friske skud er aromatiske, smager syrligt, let harpiksagtigt og giver en spændende og anderledes smagsoplevelse. Når de bliver stegt, kogt eller opvarmet i ovnen, nedtones den markante gransmag. Oplevelsen bliver bæragtig og sødlig.

    Rødgran – intro, udseende og kendetegn

    En rødgran kan blive op til 30 x 30 cm/år. Den har en kegleformet facon. Grenene vokser i kranse rundt om stammen, hvor imellem der stikker smågrene ud. De unge træers bark er rødbrun med små skæl, hvor de ældre træers bark er gråbrun og barken skaller af i tynde runde flager. Rødgranens rodnet ligger under jordoverfladen som en stor rund skive, da rodnettet ikke stikker særlig dybt ned i jorden, vælter rødgran let i stormvejr.

    Nåle Kend nålene på at de er spidse og stikkende ca. 1,5 – 2,5 cm lange, de stritter ud fra grenen og er nærmest kvadratiske med en lys stribe på hver yderside.

    Skud Typisk skyder rødgran i begyndelsen af maj, de vokser hurtigt. På en uge strækker de sig fra blot 5 mm til flere cm lange, så tøv ikke med at sanke granskuddene.

    Kogler Koglen hænger nedad, hele koglen falder af, så du kan altså kende rødgranen på de nedfaldne kogler ved træets fod.

    Findesteder Rødgran er et af de almindeligste nåletræer i Danmark, findes i hele Danmark.

    Indsamling I begyndelsen af maj. Pluk kun fra usprøjtede træer og et godt stykke fra trafikerede veje. 

    Nip de spæde skud, helst fra de modne træer og lad de unge træers skud stå. Jeg kommer gerne granskud i fryseren og får forårsstemning og glæde af dem resten af året. 

    Ædelgran – intro, udseende og kendetegn

    Ædelgran kan blive optil 40 m høj, med en hel ret stamme. Kronen er kegleformet og slank. Barken er grå og glat med harpiksholdige blærer. Ældre bark sprækker op i firkantede flager. Rodnettet består af kraftige og dybtgående hovedrødder.

    Nåle Nålene er flade med en glat overside, på underside ses to hvide striber. Nålene stikker ikke som vi kender det fra rødgran, da nålene har en afrundet spids.

    Skud De helt spæde skud sidder som et fast lille bundt, med et brunt knopskæl, når skuddet åbner sig, strækker sig om du vil, falder knopskællet af, der dannes en ”midterskilning” når skuddet er helt åbent.

    Kogler Ædelgranens kogler er karakteristiske ved at de er opretstående og sidder højt oppe i træet. Koglerne fra året før falder ikke helt af, de bibeholder en opretstående midterakse. 

    De nye kogler er spæde og lysegrønne, de modner i løbet af efteråret og skifter farve til lysbrun-orange. De er imellem 12-15 cm i længden og 3-4 cm tykke. Tæt omkring sidste års skud sidder de små gule hanblomster.

    Findesteder Skovbrug, haver, vokser vildt i skove. Formerer sig naturligt i Danmark.

    Indsamling Ædelgran skyder som regel midt i maj, skuddene kan høstes når knopskællene er løse eller helt er faldet af.

    Lærk – intro, udseende og kendetegn 

    Lærk europæisk, Larix decidua

    Lærk bliveret op til 40 m højt nåletræ med en opret og slank vækst. Grenene sidder i kranse omkring stammen. Derfor er lærketræer ofte rigtig gode klatretræer. På de unge træer er barken grålig. Når træet er omkring 20 år gammelt, dannes en kraftigere skorpebark. 

    Skud Lærk har både kortskud og årsskud. Kortskud erstatter sidste års fældede nåle og er små korte duske midt på grenene. Årsskud er træets årlige tilvækst.  Årsskuddende findes hovedsagligt i grenenden som lange tykke kvaste, der bliver til nye grene.  

    Kogler Koglerne sidder oprette, ofte mange på rad og række. De spæde kogler er grønne eller rødviolette. Den modne kogle er brun, 2,5 – 4 cm lang og 1,5 – 2 cm bred. Koglerne kan sidde i flere år. Kogleskællene er tynde og sidder tæt sammen. Kogleskællene er udad bøjede i spidsen og bølgede i randen.

    Findesteder Haver, plantager, parker, skovbrug og skove

    Indsamling Lærk skyder som regel i slutningen af april. Brug de friske skud på dit smørrebrød.

    Sjov historie I Gribskov bor Tinghuslærken. Den er 233 år gammel og modertræ til over 2 millioner lærketræer i Danmark. I 1920erne blev mange europæiske lærketræer syge af en kræftsygdom. Den japanske lærk var modstandsdygtig overfor denne sygdom, den smukke Tinghuslærken blev dog heller ikke syg. Den blev udvalgt til at være grundstammen i en hybrid mellem de to lærkearter. Fra 1946-58 blev der høstet 85 kg hybridlærketræsfrø fra dets krydsninger. Tinghuslærken er en af de 10 naturseværdigheders kanonen i Gribskov.

    Hun bliver for øvrigt kaldt lærkens skønhedsdronning.

    Fyr

    Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være 2 (almindeligst i Danmark), 5 eller 3 (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede. 

    Kun en enkelt fyrreart, skovfyr, er hjemmehørende i Danmark, men den har til gengæld været her længe. Der kendes større forekomster af fyrrepollen fra Præboreal tid (9.300-7.900 f.Kr.) der også kaldes “Birke-Fyrretid”, men også fra den tidligere Allerødtid (11.800-10.600 f.Kr) kendes pæne forekomster, og endelig har man spredte fund helt tilbage til Bøllingtid (12.800 – 11.800 f.Kr.). Skovfyr er dermed en af de træer der har været i Danmark i længst tid – meget længere end både eg og bøg. 

    De forekomster af skovfyr der findes i Danmark i dag, er dog ikke forekomster af den oprindelige bestand, da skovfyr blev udryddet i Danmark i slutningen af middelalderen – muligvis med undtagelse af en mindre bestand på Læsø, og måske kun ét enkelt træ, den såkaldte “Bangsbo-fyr”.

    Bangsbofyrren er navnet på det fyrretræ, der anses for at være det sidste overlevende af den oprindelige, danske population. Træet står på privat grund ved Bangsbogårde, en lokalitet i Hals Sogn på Læsø, og det er endnu i god, fysisk stand. Træet er i dag fredet. 

    Træet blev plantet i 1752, og det blev i 1965 målt til ca. 10 meter højt med en stammeomkreds på 2,02 m. Ved fornyet undersøgelse i 2007 var disse mål en smule, men ikke synderligt, meget større.

    Man ved, at Poul Vinther hentede det ganske unge træ ind fra heden på Læsø. På det tidspunkt var øens oprindelige skov næsten fuldstændigt ødelagt, og resterne bestod af birk og rødel. Den senere tilplantning med bl.a. fyrretræer blev først indledt i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er der enighed om, at træet er af oprindelig, dansk proveniens. 

    I dag finder man dog også en række andre fyrrearter i Danmark, visse i stort tal. De er indplantet fra slutningen af 1700-tallet, først for at hjælpe med bekæmpelse af sandflugten i Nordsjælland og Vestjylland, men senere også brugt i plantager på de ringeste jorde under forsøget på at opdyrke heden. Endelig ses disse arter ofte på motorvejs-skråninger, da de er robuste overfor både forurening og salt, og vokser langsomt. Det drejer sig primært om disse arter: 

    • Klitfyr (Pinus contorta)
    • Bjergfyr (Pinus mugo)
    • Strandfyr (Pinus pinaster)

    Skovfyr – intro, udseende og kendetegn

    Den kendes bedst på sine stikkende nåle der sidder parvis samt de brede kegleformede kogler og det duftbombardement der møder en, når den blomstrer i maj. Fyrretræet er specielt, idet det producerer både mandlige og kvindelige blomster til reproduktion af et bevinget frø. Frøet falder til jorden eller bringes med vinden til andre områder, hvor det spirer til nye træer.Træet kan blive op til 80 m højt og 250-300 år gammelt.  

    Indsamling De spæde lysegrønne skud samles/nippes i maj–juni. 

    Grannåle kan bruges i stedet for rosmarin på pizza eller som friske og lysegrønne drys i salaten. 

    Fyrrenåle findesteder Strand, Skov, Haver, Skel. Almindelig i hele Danmark. I Danmark er skovfyrren den mest almindelige. De fyrretræer vi har i Danmark, er importeret fra andre nordiske lande og Baltikum. Hvis du vil kramme et ægte dansk fyrretræ, skal du til Samsø, hvor du finder Bangsbofyrren. 

    Sjove Historier Vikingerne lagde fyrrenåle under deres sengeskind mod lus, lopper og alle former for gigtsmerter. Jeg husker endda, hvordan min farmor kom fyrrenåle i sit karbad.

    Vidste du at rav, også kaldet nordens guld, består af harpiksen fra netop fyrretræer, der voksede for flere 1000 år siden?

    Et arkæologisk fund ved Slagelse fortæller os at vikingerne lavede deres skjolde af fyrretræ. 

    Nåletræer – skud, virkestoffer og deres virkning

    Fra gammel tid blev fyrrenåleskud brugt ved skørbug grundet deres høje indhold af 

    C-vitamin. Udover rigelige mængder C-vitaminer indeholder fyrrenåleskud 

    A-vitamin. Disse vitaminer fungerer som antioxidanter og hjælper til behandling af virusinfektioner og øger immunforsvaret. Nålene indeholder bitterstoffer, der har en stimulerende virkning på fordøjelsen, samt øger blodgennemstrømningen. Fyrrenåle har en antiseptisk virkning og hjælper i behandling af hoste og forkølelse. Den er sammentrækkende og har dermed stor værdi i hudplejen. 

    Et aromadampbad styrker og harmoniserer vejrtrækningen og lindrer vejrtrækningsbesvær. Planteudtræk fra fyrrenålene bruges bl.a. udvortes til reumatisme og iskias.

    Granfamilien indeholder stort set de samme virkestoffer. Dermed kan du bruge de nåle der er tilgængelige og tiltaler dig.

    Opskrifter

    Fyrrenåle te, nem opskrift

    Fyrrenåle te smager ganske fortræffeligt og er vældig sundt. Fyrrenåle indeholder rigeligt 

    C-vitamin og A-vitamin og har dermed en styrkende virkning på immunforsvaret.

    Pluk 2 gode håndfulde friske nåle og skud. Skyl nålene og hak dem let med en kniv eller smid dem i en kaffekværn. Kom nålene og 2/3 liter vand i en gryde. Bring vandet i kog og lad det simre i 15 min. Tilsæt evt. honning af god kvalitet. 

    Prøv at gøre noget andet end du plejer; lav teen over bål i stedet for på komfuret. Det siges at gravide ikke bør drikke fyrrenåle te.

    Et fyrrenålebad styrker, renser og beroliger huden. Og har en opkvikkende virkning på sindet. Den samme velgørende virkning som en gåtur i skoven. Jeg kan anbefale et sådant bad ved trist hud, udmattelse, uroligt sind og ledsmerter. 

    Opbevaring og holdbarhed
    Dit afkølede nåleudtræk kommer du på glas og opbevarer på et mørkt koldt sted evt. i køleskabet. Kan holde sig en god uges tid. 

    Gran- og fyrrenåle har i mange år været meget brugt i sæbe, shampoo og andre badeprodukter, grundet deres rensende og forfriskende virkning.

    Fyrrenåle shampoo – til sundt og blankt hår

    Olie udtræk af fyrrenåle som fedtfasen i en shampoo.

    Fyld en glaskrukke 2/3 op med friske fyrrenåle. Hæld olie over til det dækker alle nålene. Brug en neutral olie som f.eks. mandel- eller rapsolie.

    Dæk krukken med gaze, og stil den i et solrigt vindue. Rør rundt i glasset hver dag. Efter to uger sies urterne fra. Hvis udtrækket fornemmes for svagt, kan man gentage processen. 

    Brug den samme olie, men med friske fyrrenåle.

    Gransirup

    6 dl friske skud
    4 dl sukker
    4 dl vand

    Skyl skuddene grundigt og kom dem sammen med vandet i en gryde, lad det simre i et kvarters tid, sluk og lad det trække natten over.

    Granlimonade

    4-6 kopper

    Ingredienser
    2 økologiske lime
    4 økologiske citroner
    1 dl gransirup
    Ca. 1 liter vand

    Det skal du bruge
    1 røreske
    1 dl mål
    1 rivejern
    evt. citruspresser
    1 kande

    Pres citrusfrugterne, du kan fint rive lidt skal med. Bland gransiruppen i. Hæld vandet i lidt ad gangen. Fortynd med vand til det smager dig.

    Graneddike – til madlavning

    Ingredienser
    4 dl æblecidereddike
    3 dl friske granskud

    Dette skal du bruge
    1 syltetøjsglas
    1 flaske
    1 si

    Skyl de friske lysegrønne skud evt. fra rødgran. Dup skuddene tørre med et rent viskestykke. Læg granskuddene i et skoldet og tørt glas og hæld eddiken over. Sæt låg på og lad den trække i ca. 2-3 uger, gerne et solrigt sted. Si herefter skuddene fra. Hæld graneddiken på en skoldet og tør flaske og luk til. Brug graneddiken som dressing ved at blande den med god solsikkeolie, et lille skvæt graneddike giver en fantastisk smag i gryderetter og saucer.

    Gran skintonic

    Bland en spiseskefuld graneddike sammen med ca. 2 dl vand. Dup dit ansigt med tonicen efter du har renset det. Graneddikens naturlige syrer vil stimulere cirkulationen i din hud. Granens sammentrækkende og antiseptiske virkning vil mindske og rense porerne i huden. 

    Granolie

    3 dl friske skud
    2 ½ dl olie (smagsneutral)
    1 tsk salt

    Skyd skuddene og dup dem tørre. Opvarm olien langsomt til ca. 70 grader. Kom de friske skud og salt i blenderen. Hæld den varme olie i og blend ingredienserne til en fin masse. Lad det trække i køleskabet en dags tid i et glas med låg. Sigt olien gennem fint ostelærred eller et kaffefilter.

    Granpesto

    3 dl friske skud
    2 dl olie
    1 tsk salt
    1 dl hasselnødder
    1 dl revet parmesanost

    Det skal du bruge
    1 dl mål
    1 tsk Blender
    Dyb skål

    Skyl skuddene. Kom det hele i skålen og blend til en passende konsistens.