Løgkarse

Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents

    Løgkarse – intro, udseende og kendetegn.

    Almindelig Løgkarse (Alliaria petiolata) eller blot Løgkarse er en to-årig urt som bliver mellem 20-100 cm høj. Løgkarse gror i muldjord i skove og hegn i hele Danmark. Bladene har en kraftig lugt af løg. Skulpen er 3-6 cm lang, 2 mm bred og nærmest firkantet. Den sidder på en kort og tyk, lidt udstående stilk. Blomstring i maj-juni. Løgkarse er af korsblomstfamilien og dermed beslægtet med bl.a. diverse kåltyper og raps, rucola, radise, sennep, karse og peberrod.

    Bladene er hjerteformede med store takker og hver blomst har 4 hvide kronblade. De sidder to og to over for hinanden, så de danner et lille kors. 

    Løgkarsens popularitet er gået lidt op og ned, fra at være et forfærdeligt ukrudt til en lækker delikatesse.

    Den formerer sig meget hurtigt, hver plante producerer hundreder af frø. Så fra at man irriterede sig over at skulle fjerne denne ukrudt kan vi nu glæde os over at den nemt er at finde og i store mængder.

    Løgkarse har det botaniske navn Alliaria petiolata, og den er i kålfamilien som alle vores kål samt raps, ribs, ræddike, radise, sennep, karse, peberrod og mange, mange flere.


    Løgkarse findesteder
    Almindelig Løgkarse (Alliaria petiolata) er hjemmehørende i Danmark, hvor den egentlig er knyttet til skovbunden, men den trives også fint i hegn og krat, skovbryn og i haver. Frøene spirer ganske hurtigt efter modning og vokser om efteråret op med en roset, der overvintrer med en overjordisk del. Næste forår udvikler den stængel og blomsterstand. Ofte ses bestande, hvor unge førsteårs planter står mellem blomstrende andetårs planter. Både første og andetårsplanter kan spises, så længe blade og stængler er bløde og indbydende. I milde vintre kan man være heldig at finde overvintrende planter med friske skud i januar og februar.

    Blomsterne og de bløde skulper er også spiselige, bladene kan høstes allerede fra april.  Løgkarse plukkes forsigtigt eller høstes med en saks, så planten kan vokse videre.

    Løgkarse har smag med toner af både hvidløg og sennep. Man kan bruge blade, blomster, frugter og frø. Den kan bruges rå i salater, til det grønne drys, eller den kan koges, dampes, steges og grilles. Som så mange andre urter er den mest lækker som ung plante. Blade kan høstes allerede fra april.

    Sjov Historie
    Løgkarse blev tidligere anset for en fin medicinplante, som blev brugt mod alt mellem himmel og jord. Mod kløe, bronkitis, mavesår, kolik og meget mere, og frøene har været brugt til nyse-snus.

    Løgkarse – virkestoffer og deres virkning

    Løgkarse er ideel som krydderurt og bruges som alternativ til løg, purløg eller karse – både blomst, blade og frø er spiselige.
    Hele planten kan blendes til pesto, blandes i frikadellefarsen, i kryddersmør og så er blomsterne smukke som dekoration på rugbrødsmadder og i salater.