Mælkebøtte

Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents

    Taraxacum

    Mælkebøtte – intro, udseende og kendetegn

    Mælkesaftførende urt, også kaldet løvetand bliver op til 30 cm. Den har en kraftig pælerod, hule stængler og blade med takket rand. Gul blomst, bestående af utallige blomsterblade.  Den har mange ret små blomster, som er samlet i ”kurve” på hule skafter. Hvert enkelt gult kronblad er en hel blomst, der kan udvikle sig til et lille frø med ”faldskærm”, et fnok. De danske mælkebøtter er apomiktiske dvs. de behøver ikke bestøvning for at sætte frø, det er altså en form for jomfrufødsel, eller klonformering med frø.

     Der findes op til 1000 småarter i den danske natur, med variationer i smag og udseende men virkestofferne er de samme. De spæde blade og blomster er både sunde og lækre i en salat. Bladene kan plukkes fra marts til september. De spæde blade er bedst, de er bitre og pikante. Den blomstrer i april og maj. Blomsten er lettere parfumeret med en mild smag af nektar. Roden er frisk, mild og let bitter. 

    Mælkebøtte findesteder
    Man finder mælkebøtter over alt! Fra haven, over mark og strand til vejkant og op imellem brosten i byen. Det er en stædig lille urt som ikke kræver særlige forhold i jorden.

    Sjove Historier
    I stedet for at fjerne mælkebøtter som ukrudt burde vi samle dem ind til daglig brug i salater. Det kunne blive mælkebøtten vi en dag vælger at tage i kurven i supermarkedet, i stedet for dens spanske fætter rucola. 

    Sjovt nok, var mælkebøtten ikke indfødt i USA, det var europæerne som tog den med derover for at dyrke den til brug som medicin!

    Dandelion (dent de lion) er det franske navn for løvetand, som henviser til at bladene ligner farlige løvetænder. 

    Myter
    Hvis du spiser en mælkebøtte en mandag eller torsdag, vil du altid være sund.

    Hvis du hænger en mælkebøtterod om halsen, bliver du kureret for rindende øjne. 

    Mælkebøtte – virkestoffer og deres virkning

    Allerede i 1200-tallet brugte arabiske læger mælkebøtten som vanddrivende middel. Det er bitterstoffet taraxacin som har den vanddrivende virkning. Mælkebøtten renser leveren og har også en galdedrivende virkning.  Virkningen er i øvrigt kraftigere end hos padderokke og enebær. Derfor skal du være forsigtig med mælkebøtte, hvis du har forsnævrede galdeveje eller galdesten.

    Det skyldes, at især roden fra mælkebøtten indeholder en type stoffer, der hedder polysaccharider. Disse stoffer stimulerer mikrofloraen i maven og tarmen.

    Forskningen har også vist, at mælkebøtter indeholder en række bitterstoffer, der aktiverer leveren og galden. Derfor er mælkebøtten god som udrensningsmiddel til afgiftning af kroppen.

    Det formodes at drogens høje indhold af kalium er medansvarlig for virkningen. Ved overdrevent brug kan der forekomme overskud af mavesyre, og dette er generelt for bitterstofdroger. 

    I middelalderen behandlede munkene gulsot med mælkebøttesaft. De smurte også saften på vorter og fregner for at få dem til at forsvinde. Rødderne fra mælkebøtte brugte munkene mod nyrelidelser, diarré og sure opstød.

    Henrik Smid, der var livlæge for Christian II, skrev i et stort værk om lægeplanter, at mælkebøtten udmærker sig ved, at man kan bruge både blade, rod, saft og blomster. Han beklagede sig over, at mælkebøtten “foragtes og trædes med fødder”, når nu Gud har skabt den for at gøre mennesket godt.

    I midten af 1800-tallet lavede man erstatningskaffe af mælkebøtterødder. Og hvis tobakken slap op, røg man bladene fra mælkebøtter.

    Opskrifter

    Mælkebøttehonning, hvis du har ondt i halsen

    Ingredienser

    100 mælkebøtte blomsterhoveder
    2 økologiske citroner
    1 glas dansk honning

    Dette skal du bruge

    1 saks
    1 rivejern
    1 blender
    Glas til opbevaring

    Pluk ca. 100 mælkebøtte blomsterhoveder, (hvis du bruger en saks bliver du ikke så fedtet fra mælken i stilken). Læg dem med hovederne nedad i ca. 1 time, så smådyr kan kravle ud. Skyl og vask det derefter grundigt – giv dem evt. et hurtigt opkog. 

    Riv skallen af en citron og hak groft indmaden af begge citroner. 

    Kom alle ingredienserne, blomsterhovederne, honning skal og frugt samt honning i en blender. Blend til du opnår en ensartet masse. Kom mælkebøttehonningen i glas og slut med et lag øverst af flydende honning. 

    Nu har du en skøn honning du kan spise direkte som slik, når du har ondt i halsen, ellers kom den i et krus te

    Opbevaring og holdbarhed

    Opbevarer altid din honning et mørkt og koldt sted. Du kan godt fryse denne honning ned, så anbefaler jeg at du bruger en plast bøtte til at opbevare den i. Holdbarhed et par år medmindre du spiser den hurtigt 

    For at lindre ondt i halsen, indtager du 1-2 teskefuld 3-4 gange om dagen. Hvis du kommer den i din te så husk, at de gavnlige stoffer i honning nedbrydes hvis du hælder kogende vand over – vent altid til vandet er kølet lidt ned, inden du kommer honning i.

    Øvrige

    De spæde blade bruges i salater eller pesto. Også på brød eller på pizza er de gode. De ældre store blade, pensles med olie og steges i ovn som chips. De gule kronblade som saft, sirup, mælkebøttehonning eller som pynt i en salat. De u-udsprungne hoveder kan syltes som kapers eller agurkesalat. Rødder sauteret i smør som tilbehør eller i gryderetter hvor man ellers bruger rodfrugter.

    Kontakt

    RAZspa

    Amagertorv 27
    1160 København K
    (+45) 27 84 66 69
    contact@razskincare.com

    Åbningstider
    Mandag til fredag kl. 08:00 - 16:00
    Lørdag & søndag: Lukket

    Footer

    Følg os

    Nyhedsbrev